Aalborg Kommune
Denne lokalplan blev vedtaget 3. juni 1985 og gælder. Området er udlagt til centerområde. En lokalplan fastlægger bindende, hvad der må bygges og bruges i et konkret område.
Kommunen udpeger i sin kommuneplan områder, der kræver særlige hensyn. Ligger de inden for planens område, stiller planloven krav til hvad en lokalplan her skal indeholde.
Aalborg har udpeget ca. 9 % af planens område som et område, der kan blive udsat for oversvømmelse.
Planlægges der nyt byggeri eller ændret anvendelse her, skal en lokalplan efter planloven indeholde bestemmelser om afværgeforanstaltninger — og om de skal være på plads, før bebyggelsen tages i brug.
Aalborg har udpeget ca. 1 % af planens område som støjbelastet areal.
Et støjbelastet areal må kun planlægges til støjfølsom anvendelse — boliger, institutioner — hvis lokalplanen med bestemmelser om støjafskærmning kan sikre mod støjgener.
Planens område rører et område hvor skovrejsning er uønsket, som Aalborg har udpeget.
Kommunen ønsker ikke ny skov her. Hvad det konkret betyder for tilplantning, står i kommuneplanens retningslinjer.
Skærmkortet © Klimadatastyrelsen · CC BY 4.0
Planens område, ca. 12,8 hektar.
planens områdeplaner i nærhedenvej
Baggrundskortet viser bygninger og veje. De farvede flader er planernes grænser — det er dem siden handler om. Udsnittet er ca. 3,5 km bredt.
Står et felt ikke her, har registret det ikke. Det betyder ikke at grænsen er nul — den kan stå i plandokumentets tekst. Se det officielle dokument for planens fulde bestemmelser.
Planen deler sit område op. Hver del kan have sine egne bestemmelser.
Delområde A er en del af planens område.
Delområde B er en del af planens område.
Byggefelt 10 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 9 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 4 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 3 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 6 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 7 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 8 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 2 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 12 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 1 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 11 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 5 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver forslagsdatoen til 24. december 1910.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver høringens startdato til 24. december 1910.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver høringsfristen til 18. februar 1911.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedias vurdering af mulige virkninger ud fra planens anvendelse — ikke kommunens ord, og ikke en forudsigelse.
Dokumentet hos myndigheden er det juridisk gældende. Alt på denne side er en gengivelse af planens registrerede oplysninger.
Åbn plandokumentet ↗Slå adressen op og se afstanden fra din grund til denne og andre planer.
Kilde: Plandata.dk (Plan- og Landdistriktsstyrelsen). Kildens seneste opdatering: 14. juli 2025. Sidst kontrolleret af Boligpedia: 23. august 2026.