Privatliv

Hvorfor er der ingen cookiebanner?

Fordi der ingen cookies er. Et samtykkebanner skal man have, når en side gemmer noget på din enhed som den ikke behøver for at virke — og det gør denne ikke: ingen Google Analytics, ingen Facebook-pixel, intet annoncenetværk, ingen indlejrede videoer. Heller ikke korttjenesten får noget at vide om dig.

Én ting gemmes dog på din enhed: vælger du lys eller mørk visning, husker browseren dit valg. Det er ikke en cookie, sendes aldrig til serveren, og indeholder hverken et id eller noget om hvad du har set — kun ordet «lys» eller «mørk». Rydder du din browser, er det væk.

Hvad sker der når du slår en adresse op?

Adressen slås op i Danmarks Adresseregister, som er et offentligt register. Selve adressen gemmes derefter hos Boligpedia, så næste opslag på samme adresse ikke skal spørge igen — men der gemmes ikke hvem der spurgte, og opslaget knyttes hverken til dig eller til noget andet du har søgt på.

Boligpedia spørger uden at logge ind hos myndigheden, og det er et bevidst valg. Gør man det med en adgang i sit navn, noterer myndigheden hvem der spurgte, hvad der blev spurgt om, og fra hvilken IP-adresse. Ved at spørge uden ender din adressesøgning ikke i den notering.

Bygningsoplysningerne er en undtagelse. BBR kan kun hentes med en godkendt forbindelse, så her registrerer myndigheden at netop den adresse blev slået op. Det er Boligpedias forbindelse der står i loggen — ikke din. Myndigheden får hverken din IP-adresse eller noget andet, der peger på dig.

Hvad måles der?

For at kunne se om siden virker, tælles enkelte hændelser — at der blev søgt, at et resultat blev vist, at nogen klikkede videre til myndighedens dokument. Til hver hændelse gemmes udelukkende hvilken hændelse det var, hvilken type side, postnummer, kommune, hvilken plan der blev åbnet, hvor mange fund der var, hvor lang tid opslaget tog, hvilken side du kom fra og om det var en telefon eller en computer. Ingen IP-adresse, ingen cookie, intet id, ingen adresse. Der er derfor ingen måde at samle to hændelser og se at de kom fra samme person.

Hvor mange besøger siden?

Hændelserne ovenfor kan tælle hvad der sker, men ikke hvor mange der er om det: uden noget der kan skelne to besøgende, er hundrede sidevisninger og én person der klikker hundrede gange det samme tal. Derfor kører der en besøgstæller.

Den sender intet til nogen anden virksomhed, den sætter ingen cookie og gemmer intet på din enhed — derfor er der stadig intet samtykkebanner.

Din IP-adresse gemmes ikke. Den bruges ét øjeblik til at skelne én besøgende fra en anden i en optælling, og den kan ikke regnes tilbage fra det der bliver gemt. Formålet er at kunne tælle, ikke at kunne kende nogen igen.

Det betyder også, at der er en grænse for hvad tallene kan: de kan sige hvor mange der var på siden i går, og hvilke sider de så. De kan ikke sige hvem, og de kan ikke se om gårsdagens besøgende kom igen i dag.

Tælleren gemmer hvilke sider der blev set — også adressesiden. Adressen står i sidens webadresse, så den følger med. Det kan derfor ses, at samme besøgende så bestemte adresser samme dag. Der er ingen navn, ingen konto og ingen cookie — men det er et pseudonym og ikke anonymitet, og forskellen skal du kende.

Formålet er at forbedre siden: hvilke opslag folk foretager, hvor de går hen bagefter, og hvad der ikke virker. Grundlaget er Boligpedias legitime interesse i at kunne det. Tallene slettes efter 14 måneder, og sammenhængen brydes hvert døgn: to besøg på hver sin dag kan ikke kobles.

Hvad med serverens logfiler?

Boligpedia skriver ikke IP-adresser ned. Serveren noterer hvilken side der blev hentet, hvornår og hvor lang tid det tog — men ikke hvem der hentede den. Det er ikke noget der ryddes op bagefter: oplysningen skrives ikke.

Sker der en egentlig serverfejl, skriver serveren en fejllinje, og den kan indeholde din IP-adresse. Den bruges til at finde ud af hvad der gik galt, deles ikke, og slettes automatisk efter 14 dage.

Serveren står hos Webdock i Danmark, og de fører deres eget regnskab over trafikken før den når Boligpedia. Det ligger uden for vores kontrol, og det skal nævnes her frem for at lade løftet ovenfor lyde mere altomfattende end det er.

Hvad kan du bede om?

Du kan bede om indsigt, sletning og at gøre indsigelse, og du kan klage til Datatilsynet.

Men der følger noget af det ovenstående: fordi der ikke gemmes nogen identifikator, kan Boligpedia ikke finde dine data — der er ikke noget at slå op på. Det er ikke en afvisning, det er den anden side af at siden er anonym. Skriv endelig alligevel, hvis noget ser forkert ud.

Dataansvarlig er Kvava Labs (CVR 46761448), som kan kontaktes på kontakt@boligpedia.dk. Post til den adresse videresendes gennem e-mailtjenesten ImprovMX til en privat indbakke — sender du følsomme oplysninger, passerer de altså en tredjepart undervejs. Klage kan indgives til Datatilsynet.

Oplysninger om en ejendom

De planer, rammer og udpegninger Boligpedia viser, er myndighedernes egne offentlige data om arealer. Der vises ikke ejeroplysninger, ikke handelspriser og ikke oplysninger om hvem der bor et sted.

Bygningsoplysningerne kommer fra BBR og hentes hos Datafordeleren, hver gang du slår en adresse op. De gemmes ikke hos Boligpedia — hverken i en database eller som mellemlager. Der vises kun oplysninger om selve bygningen: areal, byggeår, materialer, varme og boligernes størrelse. Myndigheden regner BBR for at indeholde oplysninger, der kan henføres til en ejendom og dermed til dens ejer, og derfor behandles de sådan her — også selvom Boligpedia hverken viser eller opbevarer dem.

Skråfotos af ejendommen er Klimadatastyrelsens frie luftfotos, som du selv kan se på skraafoto.dataforsyningen.dk. De er optaget fra fly i ca. 1.500 meters højde og viser bygninger, haver og biler som de så ud den dag. Boligpedia henter et udsnit omkring grunden, når du trykker på en retning — billederne gemmes ikke hos os, og der laves ingen tidslinje over en ejendom. Formålet er at man kan se en ejendom i sine faktiske omgivelser uden at køre derhen.

Mener du at et billede af din ejendom ikke bør vises, kan du skrive til os — så tager vi det af for din adresse. Selve optagelsen hører hos Klimadatastyrelsen, som også har en redegørelse om personoplysninger i skråfotos.

BBR vedligeholdes i vidt omfang af ejerne selv, så oplysningerne er ikke altid ajour. Læs mere om hvor tallene kommer fra.