Aalborg Kommune
Denne lokalplan blev vedtaget 10. marts 1980 og gælder. Området er udlagt til boligområde. En lokalplan fastlægger bindende, hvad der må bygges og bruges i et konkret område.
Kommunen udpeger i sin kommuneplan områder, der kræver særlige hensyn. Ligger de inden for planens område, stiller planloven krav til hvad en lokalplan her skal indeholde.
Aalborg har udpeget ca. 67 % af planens område som støjbelastet areal.
Et støjbelastet areal må kun planlægges til støjfølsom anvendelse — boliger, institutioner — hvis lokalplanen med bestemmelser om støjafskærmning kan sikre mod støjgener.
Aalborg har udpeget ca. 4 % af planens område som et område, der kan blive udsat for oversvømmelse.
Planlægges der nyt byggeri eller ændret anvendelse her, skal en lokalplan efter planloven indeholde bestemmelser om afværgeforanstaltninger — og om de skal være på plads, før bebyggelsen tages i brug.
Planens område rører et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, som Aalborg har udpeget.
Kommunen skal tage hensyn til naturinteresserne, når der planlægges nyt her.
Skærmkortet © Klimadatastyrelsen · CC BY 4.0
Planens område, ca. 37,1 hektar.
planens områdeplaner i nærhedenvej
Baggrundskortet viser bygninger og veje. De farvede flader er planernes grænser — det er dem siden handler om. Udsnittet er ca. 1,6 km bredt.
Bebyggelsesprocenten: Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Står et felt ikke her, har registret det ikke. Det betyder ikke at grænsen er nul — den kan stå i plandokumentets tekst. Se det officielle dokument for planens fulde bestemmelser.
Planen deler sit område op. Hver del kan have sine egne bestemmelser.
Delområde E er en del af planens område.
Delområde F er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Delområde B er en del af planens område.
Delområde H er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Delområde Vej er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Delområde G er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Delområde Løvenborgparken er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Delområde D er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Delområde A er en del af planens område.
Delområde C er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Byggefelt F15 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F9 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F20 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F24 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F17 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F13 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F23 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F14 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F8 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F21 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver forslagsdatoen til 24. december 1910.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver høringens startdato til 24. december 1910.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver høringsfristen til 18. februar 1911.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Dokumentet hos myndigheden er det juridisk gældende. Alt på denne side er en gengivelse af planens registrerede oplysninger.
Åbn plandokumentet ↗Slå adressen op og se afstanden fra din grund til denne og andre planer.
Kilde: Plandata.dk (Plan- og Landdistriktsstyrelsen). Kildens seneste opdatering: 14. juli 2025. Sidst kontrolleret af Boligpedia: 23. august 2026.