Ordbog

Plansager er fulde af ord, ingen bruger til daglig. Her står de på almindeligt dansk — og hvor der findes en guide, fører ordet videre til den.

Åben-lav boligbebyggelse: Fritliggende huse med én bolig på hver sin grund — det man i daglig tale kalder parcelhuse eller villaer. Husene står frit og er ikke bygget sammen med naboens. Hvad der præcis tæller med i kategorien, står i den enkelte plans tekst.Kilde: Plandatas anvendelseskategori 1110; kategorinavnet er kildens eget
Tæt-lav boligbebyggelse: Boliger i lav bebyggelse, der er bygget sammen — række-, kæde-, dobbelt- og gårdhuse. Hver bolig har typisk sin egen indgang og ofte en mindre grund end ved åben-lav, og derfor tillader planen som regel en højere bebyggelsesprocent. Hvad der præcis tæller med, står i den enkelte plans tekst.Kilde: Plandatas anvendelseskategori 1120; kategorinavnet er kildens eget
Planloven: Planloven er den lov, der bestemmer hvordan Danmark må bebygges. Den giver kommunen ret til at lave lokalplaner og kommuneplaner, og den sætter grænserne for hvad kommunen må kræve af dig som grundejer.Kilde: Planloven, læst på retsinformation 2026-08-22
Lokalplan: En lokalplan fastlægger bindende, hvad der må bygges og bruges i et konkret område. Læs mere
Kommuneplanramme: En kommuneplanramme er kommunens overordnede hensigt for området — den er ikke i sig selv bindende for byggeri. Den binder kommunen, ikke dig: kommunen må ikke vedtage en lokalplan der strider mod den.
Kommuneplan: Kommuneplanen er kommunens samlede plan for hele kommunen de næste tolv år — hvor der må bo mennesker, hvor der må være erhverv, hvor der skal være grønt. Den er delt op i områder, og hvert område kaldes en kommuneplanramme. Planen binder kommunen selv, ikke dig.
Byggefelt: Et byggefelt viser præcis hvor inden for en lokalplan der må bygges.
Delområde: Et delområde er en del af en lokalplans område, som har sine egne regler. En lokalplan kan fx dele et område i et delområde til boliger og et til erhverv. Et byggefelt er noget andet: det viser hvor inden for området der må bygges.
Landzonetilladelse: En landzonetilladelse er en konkret tilladelse til noget, der ellers ikke er tilladt i landzone.
Bebyggelsesprocent: Bebyggelsesprocenten siger hvor stort et etageareal du må bygge i forhold til grundens størrelse. 30 % af en grund på 600 m² er 180 m². Læs mere
Byggeret: Byggeretten er det, du har ret til at bygge, når ingen plan siger andet. Den er et mindstemål og ikke en grænse: vil du bygge mere, kan kommunen vurdere sagen konkret og sige ja til det. Læs mere
Etageareal: Etagearealet er summen af gulvarealet på alle etager. Det er ikke det samme som husets fodaftryk på grunden — et hus i to etager har dobbelt så meget etageareal som fodaftryk.
Bebygget areal: Det bebyggede areal er det, bygningen dækker på jorden — husets fodaftryk. Det siger intet om hvor mange etager der er ovenpå, så et hus i tre etager har samme bebyggede areal som et tilsvarende hus i én.Kilde: BBR-feltet byg041BebyggetAreal
Samlet bygningsareal: Det samlede bygningsareal er etagernes grundflade lagt sammen — altså fodaftrykket gange antallet af etager, groft sagt. En udnyttet tagetage tæller IKKE med, så arealet til bolig eller erhverv kan godt være større, selv om det lyder omvendt.Kilde: BBR-feltet byg038SamletBygningsareal
Boligareal: Boligarealet er det areal i bygningen, der bruges til beboelse. En udnyttet tagetage tæller med, mens fx en indbygget garage ikke gør.Kilde: BBR-feltet byg039BygningensSamledeBoligAreal
Erhvervsareal: Erhvervsarealet er det areal i bygningen, der bruges til erhverv frem for beboelse — butik, kontor, værksted. En udnyttet tagetage tæller med, som ved boligarealet.Kilde: BBR-feltet byg040BygningensSamledeErhvervsAreal
Udnyttet tagetage: En udnyttet tagetage er et loftsrum, der er indrettet til at bo eller arbejde i — værelser under skråvæggene frem for et koldt loft. Den tæller med i boligarealet, men ikke i det samlede bygningsareal, og i en lokalplan skrives den ofte som «1½ etage».Kilde: BBR-feltet byg038 opgøres uden den; byg039 og byg040 med
Bygningshøjde: Bygningshøjden er hvor højt der må bygges, målt i meter fra terræn til toppen. Den står ofte sammen med et krav om antal etager, og det er den strammeste af de to, der gælder — en tillladt etage er ikke meget værd, hvis højden ikke rummer den.Kilde: Lokalplanens egne bestemmelser, felt maxHeightM
Tinglysning: Tinglysning er den officielle registrering af rettigheder over en ejendom — hvem der ejer den, hvilke lån der er i den, og hvilke begrænsninger der følger med. Er noget tinglyst, gælder det også for den næste ejer.Kilde: Tinglysningsretten, domstol.dk
Servitut: En servitut er en tinglyst begrænsning på en ejendom — fx en færdselsret for naboen eller et forbud mod at bygge et bestemt sted. Den følger ejendommen og gælder også for den næste ejer.Kilde: Tinglysningsretten, domstol.dk, læst 2026-08-30
Byplanvedtægt: En byplanvedtægt er forgængeren til lokalplanen. De blev lavet før 1977 og gælder stadig dér hvor de aldrig er blevet afløst af en lokalplan.Kilde: Planloven, som afløste byplanloven i 1977
Matrikelnummer: Et matrikelnummer identificerer ét jordstykke. Det er jordstykket og ikke huset, planloven arbejder på — derfor måles afstande fra skellet. Læs mere
Jordstykke: Et jordstykke er det stykke jord, der hører til ét matrikelnummer — grunden, som den er tegnet op i matriklen. Det er ikke altid det samme som haven eller hegnet: en ejendom kan bestå af flere jordstykker, og hvor meget der må bygges, regnes typisk pr. jordstykke.Kilde: Matriklen (Geodatastyrelsen)
Høring: Mens et planforslag er i høring, kan enhver sende en bemærkning til kommunen — også hvis man ikke bor i området. Det er det eneste tidspunkt, planen stadig kan ændres. Læs mere
BBR: BBR er Bygnings- og Boligregistret: myndighedens registrering af bygningerne på en ejendom — opførelsesår, arealer, anvendelse og varme. Det er ejeren der har pligt til at holde oplysningerne opdaterede. Læs mere
Byzone: Byzone er de områder der er udlagt til by. Her må der bygges efter lokalplanen — eller efter bygningsreglementet, hvis ingen lokalplan gælder. Der skal ikke søges en særlig zonetilladelse.
Landzone: Landzone er det åbne land. Her er hovedreglen at man skal have en landzonetilladelse fra kommunen, før man bygger nyt, deler en grund op eller bruger en bygning til noget andet end i dag. Læs mere
Sommerhusområde: Et sommerhusområde er udlagt til fritidsboliger. Bebyggelsesprocenten er 15 % — mod 30 % for et fritliggende enfamiliehus. Læs mereKilde: Bygningsreglementet § 170 stk. 2 nr. 4
Kolonihave: Et kolonihaveområde er et areal med mindst fem havelodder, hvor haverne i gennemsnit er højst 400 m². Husene er til redskaber og ophold — området må ikke bruges til helårsbeboelse. Læs mereKilde: Kolonihaveloven
Naturbeskyttelsesområde: Et naturbeskyttelsesområde er et område, kommunen har markeret som værdifuld natur. Ligger din grund i et, skal kommunen tage særligt hensyn til naturen, når den behandler en byggesag — men hvad der konkret er tilladt, står i den enkelte afgørelse og ikke på kortet.Kilde: Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 14
Udpegning: En udpegning er en markering kommunen har lavet på sit eget kort — fx et område, der kan blive oversvømmet. Det er kommunen, der har markeret noget, ikke en beregning af risikoen for netop din ejendom.

Hvad gælder for din adresse?

En ordbog siger hvad ordene betyder. Et opslag siger hvad der gælder for netop din grund.