Gribskov Kommune · Gilleleje
Denne lokalplan blev vedtaget 13. september 1993 og gælder. Området er udlagt til erhvervsområde. En lokalplan fastlægger bindende, hvad der må bygges og bruges i et konkret område.
Kommunen udpeger i sin kommuneplan områder, der kræver særlige hensyn. Ligger de inden for planens område, stiller planloven krav til hvad en lokalplan her skal indeholde.
Gribskov har udpeget ca. 65 % af planens område som et område, der kan blive udsat for oversvømmelse.
Planlægges der nyt byggeri eller ændret anvendelse her, skal en lokalplan efter planloven indeholde bestemmelser om afværgeforanstaltninger — og om de skal være på plads, før bebyggelsen tages i brug.
Gribskov har udpeget ca. 7 % af planens område som område med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
Kommunen skal tage hensyn til naturinteresserne, når der planlægges nyt her.
Gribskov har udpeget ca. 7 % af planens område som kulturhistorisk bevaringsværdi.
Udpegningen binder hvad kommunen kan planlægge her. Hvad der konkret skal tages hensyn til, står i kommuneplanens retningslinjer for området.
Gribskov har udpeget ca. 5 % af planens område som potentielt naturområde.
Kommunen ser området som natur der kan udvikles. Der er ikke tale om natur der allerede er beskyttet.
Planens område rører et område, som Gribskov har udpeget som muligt udsat for erosion.
Planlægges der nyt byggeri eller ændret anvendelse her, skal en lokalplan efter planloven indeholde bestemmelser om afværgeforanstaltninger — og om de skal være på plads, før bebyggelsen tages i brug.
Skærmkortet © Klimadatastyrelsen · CC BY 4.0
Planens område, ca. 22,8 hektar.
planens områdeplaner i nærhedenvej
Baggrundskortet viser bygninger og veje. De farvede flader er planernes grænser — det er dem siden handler om. Udsnittet er ca. 805 m bredt.
Står et felt ikke her, har registret det ikke. Det betyder ikke at grænsen er nul — den kan stå i plandokumentets tekst. Se det officielle dokument for planens fulde bestemmelser.
Planen deler sit område op. Hver del kan have sine egne bestemmelser.
Delområde A2 er en del af planens område.
Delområde A3 er en del af planens område.
Delområde A5 er en del af planens område.
Delområde A1 er en del af planens område.
Delområde B er en del af planens område.
Delområde C er en del af planens område.
Registret angiver at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Byggefelt 1 er bindende.
Byggefelt 2 er bindende.
Byggefelt 3 er bindende.
Byggefelt 4 er bindende.
Byggefelt 5 er bindende.
Byggefelt 10 er bindende.
Byggefelt 6 er bindende.
Byggefelt 8 er bindende.
Byggefelt A1 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt 9 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt A2 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt A3 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt A5 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver forslagsdatoen til 1. januar 1800.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver høringens startdato til 1. januar 1800.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver høringsfristen til 26. februar 1800.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedias vurdering af mulige virkninger ud fra planens anvendelse — ikke kommunens ord, og ikke en forudsigelse.
Dokumentet hos myndigheden er det juridisk gældende. Alt på denne side er en gengivelse af planens registrerede oplysninger.
Åbn plandokumentet ↗Slå adressen op og se afstanden fra din grund til denne og andre planer.
Kilde: Plandata.dk (Plan- og Landdistriktsstyrelsen). Kildens seneste opdatering: 14. juli 2025. Sidst kontrolleret af Boligpedia: 23. august 2026.