Kerteminde Kommune
Denne lokalplan blev vedtaget 1. januar 1900 og gælder. Området er udlagt til område til offentlige formål. En lokalplan fastlægger bindende, hvad der må bygges og bruges i et konkret område.
Kommunen udpeger i sin kommuneplan områder, der kræver særlige hensyn. Ligger de inden for planens område, stiller planloven krav til hvad en lokalplan her skal indeholde.
Kerteminde har udpeget hele planens område som område hvor skovrejsning er uønsket.
Kommunen ønsker ikke ny skov her. Hvad det konkret betyder for tilplantning, står i kommuneplanens retningslinjer.
Kerteminde har udpeget hele planens område som et område, der kan blive udsat for oversvømmelse.
Planlægges der nyt byggeri eller ændret anvendelse her, skal en lokalplan efter planloven indeholde bestemmelser om afværgeforanstaltninger — og om de skal være på plads, før bebyggelsen tages i brug.
Skærmkortet © Klimadatastyrelsen · CC BY 4.0
Planens område, ca. 3 hektar.
planens områdeplaner i nærhedenvej
Baggrundskortet viser bygninger og veje. De farvede flader er planernes grænser — det er dem siden handler om. Udsnittet er ca. 358 m bredt.
Står et felt ikke her, har registret det ikke. Det betyder ikke at grænsen er nul — den kan stå i plandokumentets tekst. Se det officielle dokument for planens fulde bestemmelser.
Planen deler sit område op. Hver del kan have sine egne bestemmelser.
Delområde D1 er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Delområde D2 er en del af planens område.
Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Delområde D3 er en del af planens område.
Delområde D4 er en del af planens område.
Delområde D5 er en del af planens område.
Byggefelt F1 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F2 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Byggefelt F4 er VEJLEDENDE — det viser en tænkt placering, ikke en grænse.
Et vejledende byggefelt binder ikke. Placeringen kan afvige, og det er kommunen der afgør hvad der kan godkendes.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver forslagsdatoen til 6. november 1899.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver høringens startdato til 6. november 1899.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver høringsfristen til 1. januar 1900.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver vedtagelsesdatoen til 1. januar 1900.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Boligpedia vurderer, at der højst sandsynligt er en fejl i kildens data
Plandata angiver ikrafttrædelsesdatoen til 1. januar 1900.
Datoen ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov, så der kan ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien ser ud til at være en pladsholder frem for en rigtig dato.
Datoen ovenfor står som kilden angiver den — Boligpedia retter ikke i data. Er det vigtigt for dig, så tjek kommunens eget dokument eller spørg kommunen.
Dokumentet hos myndigheden er det juridisk gældende. Alt på denne side er en gengivelse af planens registrerede oplysninger.
Åbn plandokumentet ↗Nogle af dem ligger uden for kortets udsnit. Åbn en plan for at se den på sit eget kort — eller zoom ud her.
Slå adressen op og se afstanden fra din grund til denne og andre planer.
Kilde: Plandata.dk (Plan- og Landdistriktsstyrelsen). Kildens seneste opdatering: 4. april 2019. Sidst kontrolleret af Boligpedia: 23. august 2026.