Middelfart Kommune · Gelsted
Denne lokalplan blev vedtaget 1. januar 1900 og gælder. Området er udlagt til område til offentlige formål. En lokalplan fastlægger bindende, hvad der må bygges og bruges i et konkret område.
Kommunen udpeger i sin kommuneplan områder, der kræver særlige hensyn. Ligger de inden for planens område, stiller planloven krav til hvad en lokalplan her skal indeholde.
Middelfart har udpeget ca. 4 % af planens område som et område, der kan blive udsat for oversvømmelse.
Planlægges der nyt byggeri eller ændret anvendelse her, skal en lokalplan efter planloven indeholde bestemmelser om afværgeforanstaltninger — og om de skal være på plads, før bebyggelsen tages i brug.
Planens område rører et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, som Middelfart har udpeget.
Kommunen skal tage hensyn til naturinteresserne, når der planlægges nyt her.
Skærmkortet © Klimadatastyrelsen · CC BY 4.0
Planens område, ca. 10 hektar.
planens områdeplaner i nærhedenvej
Baggrundskortet viser bygninger og veje. De farvede flader er planernes grænser — det er dem siden handler om. Udsnittet er ca. 552 m bredt.
Bebyggelsesprocenten: Registret angiver, at tallet gælder hele området og ikke den enkelte grund. Vær opmærksom: udgangspunktet i bygningsreglementet er den enkelte grund, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har selv vurderet at mange planer er registreret forkert på dette punkt. Se plandokumentet, hvis tallet er afgørende.
Står et felt ikke her, har registret det ikke. Det betyder ikke at grænsen er nul — den kan stå i plandokumentets tekst. Se det officielle dokument for planens fulde bestemmelser.
Planen deler sit område op. Hver del kan have sine egne bestemmelser.
Byggefelt er tegnet ind i planen.
Kilden har ingen betegnelse for denne del — kun et internt nummer, som ikke står i plandokumentet.
Registret oplyser ikke, om feltet er bindende eller vejledende, så det kan ikke læses som en grænse. Se planens tekst.
Byggefelt er tegnet ind i planen.
Kilden har ingen betegnelse for denne del — kun et internt nummer, som ikke står i plandokumentet.
Registret oplyser ikke, om feltet er bindende eller vejledende, så det kan ikke læses som en grænse. Se planens tekst.
Byggefelt er tegnet ind i planen.
Kilden har ingen betegnelse for denne del — kun et internt nummer, som ikke står i plandokumentet.
Registret oplyser ikke, om feltet er bindende eller vejledende, så det kan ikke læses som en grænse. Se planens tekst.
Byggefelt er tegnet ind i planen.
Kilden har ingen betegnelse for denne del — kun et internt nummer, som ikke står i plandokumentet.
Registret oplyser ikke, om feltet er bindende eller vejledende, så det kan ikke læses som en grænse. Se planens tekst.
Byggefelt er tegnet ind i planen.
Kilden har ingen betegnelse for denne del — kun et internt nummer, som ikke står i plandokumentet.
Registret oplyser ikke, om feltet er bindende eller vejledende, så det kan ikke læses som en grænse. Se planens tekst.
Byggefelt er tegnet ind i planen.
Kilden har ingen betegnelse for denne del — kun et internt nummer, som ikke står i plandokumentet.
Registret oplyser ikke, om feltet er bindende eller vejledende, så det kan ikke læses som en grænse. Se planens tekst.
Byggefelt er tegnet ind i planen.
Kilden har ingen betegnelse for denne del — kun et internt nummer, som ikke står i plandokumentet.
Registret oplyser ikke, om feltet er bindende eller vejledende, så det kan ikke læses som en grænse. Se planens tekst.
Forslagsdatoen er ikke oplyst.
Plandata angiver 6. november 1899, som ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov — der kan altså ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien er en pladsholder, som kilden bruger, når den rigtige dato ikke er registreret.
Kommunens eget dokument kan indeholde datoen, selv om den mangler i registret.
Høringens startdato er ikke oplyst.
Plandata angiver 6. november 1899, som ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov — der kan altså ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien er en pladsholder, som kilden bruger, når den rigtige dato ikke er registreret.
Kommunens eget dokument kan indeholde datoen, selv om den mangler i registret.
Høringsfristen er ikke oplyst.
Plandata angiver 1. januar 1900, som ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov — der kan altså ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien er en pladsholder, som kilden bruger, når den rigtige dato ikke er registreret.
Kommunens eget dokument kan indeholde datoen, selv om den mangler i registret.
Vedtagelsesdatoen er ikke oplyst.
Plandata angiver 1. januar 1900, som ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov — der kan altså ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien er en pladsholder, som kilden bruger, når den rigtige dato ikke er registreret.
Kommunens eget dokument kan indeholde datoen, selv om den mangler i registret.
Ikrafttrædelsesdatoen er ikke oplyst.
Plandata angiver 1. januar 1900, som ligger før 1938, hvor Danmark fik sin første byplanlov — der kan altså ikke have været en plan på det tidspunkt. Værdien er en pladsholder, som kilden bruger, når den rigtige dato ikke er registreret.
Kommunens eget dokument kan indeholde datoen, selv om den mangler i registret.
Dokumentet hos myndigheden er det juridisk gældende. Alt på denne side er en gengivelse af planens registrerede oplysninger.
Åbn plandokumentet ↗Nogle af dem ligger uden for kortets udsnit. Åbn en plan for at se den på sit eget kort — eller zoom ud her.
Slå adressen op og se afstanden fra din grund til denne og andre planer.
Kilde: Plandata.dk (Plan- og Landdistriktsstyrelsen). Kildens seneste opdatering: 12. februar 2019. Sidst kontrolleret af Boligpedia: 23. august 2026.