Boligpedia

Sådan finder du servitutterne på din ejendom

En servitut er en tinglyst begrænsning på en ejendom — en færdselsret for naboen, et forbud mod at bygge et bestemt sted. Den følger ejendommen og gælder også for dig som ny ejer. Du finder dine egne på tinglysning.dk med MitID, under afsnittet «Byrder».

Hvad en servitut er

En servitut er en begrænsning der er tinglyst på ejendommen. Det kan være en færdselsret for naboen over din indkørsel, en pligt til at vedligeholde et hegn, eller et forbud mod at bygge inden for et bestemt bælte.

Den følger ejendommen og ikke ejeren. Køber du et hus, overtager du servitutterne — også dem sælgeren aldrig nævnte, og også dem der blev tinglyst for hundrede år siden.

En servitut kan gå forud for det bygningsreglementet og lokalplanen ellers ville tillade. Derfor er «må jeg bygge her» ikke fuldt besvaret, før du har set dem.

Sådan slår du dem op

  • Gå på tinglysning.dk og log ind med MitID.
  • Søg din egen ejendom frem — på adresse eller matrikelnummer.
  • Servitutterne står i afsnittet «Byrder». De to andre afsnit er adkomst (hvem der ejer) og hæftelser (pantegæld).

Du kan kun se din egen ejendoms fulde dokumenter med MitID. Skal du bruge dem i en handel, så tal med din rådgiver om hvilken form for udskrift der er brug for.

Hvorfor de ikke står på Boligpedia

Fordi der ikke findes en vej til dem for en side som denne. Datafordeleren — den fællesoffentlige kilde vi henter BBR og adresser fra — indeholder ikke Tingbogen. Servitutter ligger udelukkende i tinglysningssystemet.

Og adgangen dertil er bygget til nogle helt andre end os. En systemtilslutning skal godkendes af Tinglysningsretten, bestå en funktionstest, køre med et registreret certifikat — og ansøgeren skal være registreret som månedlig storkunde hos skattemyndigheden. Den er lavet til sagsbehandlingssystemer der selv tinglyser dokumenter, ikke til opslag.

Dertil kommer at en tingbogsattest er ét samlet dokument: den viser hvem der står som ejer, hvilke servitutter der er tinglyst, OG hvilken pantegæld der hæfter på ejendommen. At hente servitutterne ville altså betyde også at modtage ejerens navn og gæld — på en side der er bygget så den ikke ved hvem der slår hvad op.

Det er derfor adressesiden nævner servitutter uden at vise dem. Et hul vi fortæller om, er mere brugbart end et hul du opdager bagefter — og det er hurtigere at slutte selv, når du ved at der er noget at slå op.

Hvad du så kan se her

Slå din adresse op på Boligpedia, så får du det der ER i de offentlige plandata: lokalplanen der gælder for din grund, bebyggelsesprocenten, hvad kommunen har udpeget området til, og hvad BBR har registreret af bygninger. Servitutterne henter du selv oveni.

Gennemgået